Forretningsbetingelser – Relanet
Version: 1.0
Ikrafttrædelse: 17.10.2025
- Parter og anvendelsesområde
Disse forretningsbetingelser (“Betingelserne”) gælder for enhver leverance, ydelse og rådgivning leveret af Relanet, CVR-nr. 36105410, (“Relanet” eller “Leverandøren”) til erhvervskunder (“Kunden”), medmindre andet er udtrykkeligt aftalt skriftligt.
Betingelserne finder anvendelse uanset om aftalen indgås skriftligt, digitalt eller ved Kundens accept af tilbud, igangsætning af arbejde, betaling eller anvendelse af Relanets tjenester.
- Aftalens omfang
Aftalen omfatter de ydelser, der fremgår af det af Relanet udarbejdede tilbud, ordrebekræftelse eller kontrakt, herunder – men ikke begrænset til – udvikling af websites, webshops, hosting, drift, support, IT- og sikkerhedsløsninger, Microsoft 365-licenser, backup, rådgivning, markedsføring og andre beslægtede IT-tjenester.
Ændringer til en aftale er kun gyldige, hvis de er skriftligt bekræftet af begge parter.
- Varighed og opsigelse
3.1. Abonnementer, driftsaftaler, licenser og øvrige løbende ydelser løber i 12 måneder ad gangen, med automatisk fornyelse for nye 12-månedersperioder, medmindre Kunden opsiger skriftligt senest 1 måned før periodens udløb.
3.2. Betalte eller forudforpligtede perioder kan ikke refunderes, heller ikke ved Kundens tidlige opsigelse, da Relanet afholder tilsvarende tredjepartsomkostninger for licenser og infrastruktur.
3.3. Projektbaserede ydelser ophører ved færdiglevering og betaling, medmindre andet er aftalt.
3.4. Opsigelse skal ske skriftligt til kontakt@relanet.dk og anses for modtaget, når Relanet har bekræftet modtagelsen.
- Levering, medvirken og forsinkelse
4.1. Leveringstidspunkter er estimerede, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af aftalen.
4.2. Kunden skal levere nødvendigt materiale, information og adgang rettidigt. Forsinkelser som følge af Kundens manglende medvirken medfører tilsvarende forlængelse af leveringstiden.
4.3. Relanet kan udskyde levering ved force majeure, tredjepartsfejl, forsyningssvigt eller andre forhold uden for Leverandørens kontrol.
- Priser, betaling og misligholdelse
5.1. Alle priser er ekskl. moms, medmindre andet fremgår. Fakturaer udstedes som hovedregel forud for abonnementsydelser og ved milepæle eller levering for projektopgaver.
5.2. Betalingsfrist er 8 dage netto. Ved forsinket betaling pålægges rente i henhold til renteloven samt rykkergebyr på 100 kr. pr. fremsendelse.
5.3. Ved væsentlig misligholdelse af betalingsforpligtelser kan Relanet – uden ansvar – suspendere eller ophøre med levering, indtil betaling er sket, samt kræve forudbetaling for fremtidige ydelser.
5.4. Relanet forbeholder sig ret til årlig prisregulering svarende til ændringen i nettoprisindekset (NPI) samt justeringer i tredjepartsomkostninger (herunder Microsoft, hostingpartnere, valutakurser og energipriser) med 30 dages varsel.
5.5. Såfremt levering forsinkes som følge af, at Kunden ikke rettidigt har fremsendt nødvendigt materiale, information, godkendelser eller adgang, er Relanet berettiget til at fakturere Kunden for den medgåede tid, som Relanet med rimelighed har anvendt i forbindelse med ventetid, opfølgning eller gentagne tilpasninger.
Fakturering sker i henhold til gældende timepris.
- Hosting, drift og backup
6.1. Relanet leverer hosting og drift via egne eller samarbejdspartneres infrastruktur. Relanet ejer og administrerer hostingmiljøet, serveropsætning og systemværktøjer. Kunden ejer alt indhold, data og filer, som indlægges på løsningen.
6.2. Relanet tilstræber høj stabilitet og oppetid, men garanterer ikke 100 % oppetid. Planlagt vedligehold kan finde sted uden varsel, hvis sikkerhed eller drift kræver det.
6.3. Relanet udfører ikke automatisk daglig backup af Kundens løsninger, medmindre en særskilt backupaftale er indgået.
Kunden opfordres til at tilkøbe backup som tillægsydelse for at sikre gendannelsesmuligheder ved fejl, hackerangreb eller datatab.
Relanet fraskriver sig ethvert ansvar for datatab, medmindre en aktiv backupaftale er dokumenteret.
6.4. Kunden er ansvarlig for at teste og kvalitetssikre eventuelle ændringer foretaget i systemet, medmindre dette specifikt indgår i Relanets serviceforpligtelser.
- Support og service
7.1. Relanet yder support alle hverdage mellem kl. 17.00 og 21.00.
Supporthenvendelser skal indsendes via ticket-system på support@relanet.dk, hvorefter Relanet tilstræber at påbegynde behandling inden for 24 timer på hverdage.
Akutte henvendelser håndteres efter bedste evne inden for samme tidsramme.
7.2. Omfanget af support og driftsydelser afhænger af den specifikke aftaletype, Kunden har indgået med Relanet:
- Hosting uden drift- eller supportaftale:
Hosting inkluderer kun teknisk oppetid og serveradgang. Ingen former for fejlretning, indholdsændringer, gendannelse, overvågning eller rådgivning er dækket.
Al bistand faktureres til gældende timepris. - Driftsaftale:
Dækker vedligeholdelse, overvågning, systemopdateringer, sikkerhedsforanstaltninger og generel driftsstabilitet af Kundens løsning.
Designændringer, indholdstilpasninger, udvikling, brugerfejl og øvrig teknisk support er ikke omfattet og faktureres særskilt. - Supportaftale:
Dækker løbende hjælp til mindre ændringer i indhold, design og funktionalitet samt fejl forårsaget af brugerinteraktion eller frontend-arbejde.
Supportaftalen omfatter ikke større ændringer såsom redesign, udvikling af nye sider eller sektioner, implementering af nye funktioner eller væsentlig omstrukturering af eksisterende løsninger.
Driftsrelaterede problemer (hosting, sikkerhed, systemopdateringer mv.) er ikke omfattet og faktureres særskilt.
Alt arbejde ud over det, der naturligt falder ind under almindelig support, udføres efter aftale og faktureres til gældende timepris.
Kunden er ansvarlig for at sikre, at den valgte aftaletype dækker de ønskede ydelser.
7.3. Kunder uden aktiv drifts- eller supportaftale kan anmode om ad hoc-support, som faktureres til gældende timepris med minimum én (1) times afregning pr. sag.
Arbejde udført uden for normal supporttid faktureres med tillæg i henhold til gældende takster.
7.4. Rammeaftaler eller klippekort kan anvendes som betalingsform for løbende support.
- Outboarding og ophør
8.1. Kunden kan til enhver tid vælge at flytte sine løsninger til anden leverandør.
8.2. Relanet tilbyder bistand til teknisk overdragelse (outboarding) mod fast gebyr på 3.995 kr. ekskl. moms, som dækker dokumentation, DNS-data og backupfil.
8.3. Hvis Kunden selv forestår flytningen, sker dette for Kundens egen risiko, og Relanet kan opkræve betaling for eventuel bistand til fejlafhjælpning.
- Ejerskab og rettigheder
9.1. Kunden opnår fuld ejendomsret og brugsret til design, tekst, billeder og specifikt udviklet kode, når fuld betaling er modtaget.
9.2. Relanet bevarer ejerskab og ophavsret til systemkomponenter, scripts, konfigurationer, skabeloner, frameworks og knowhow, som indgår i løsningen, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt.
9.3. Kunden må ikke videredistribuere, kopiere eller anvende Relanets tekniske opsætning, kode eller licenser uden for den leverede løsning.
9.4. Licenser, værktøjer eller software, som Relanet stiller til rådighed som en del af leverancen, men som ikke er særskilt betalt af Kunden, forbliver Relanets ejendom og må ikke videredistribueres, sælges, kopieres eller anvendes efter aftalens ophør uden Relanets skriftlige samtykke.
Overtrædelse heraf betragtes som væsentlig misligholdelse og kan medføre krav om erstatning.
- Ansvar og ansvarsbegrænsning
10.1. Relanet hæfter alene for direkte tab, som kan påvises at skyldes grov uagtsomhed eller forsæt fra Relanets side.
10.2. Relanets samlede ansvar kan maksimalt udgøre det beløb, Kunden har betalt for den pågældende ydelse i de seneste 12 måneder før skadens indtræden.
10.3. Relanet hæfter ikke for indirekte tab, driftstab, avancetab, tab af data, tabt goodwill eller andre afledte konsekvenser.
10.4. Relanet er uden ansvar for tab som følge af force majeure, herunder – men ikke begrænset til – strømsvigt, netværksnedbrud, leverandørsvigt, cyberangreb, krig, naturkatastrofer eller myndighedsindgreb.
10.5. Kunden bærer ansvaret for lovligheden af indhold, data og anvendelse af løsningen.
- Databeskyttelse (GDPR)
11.1. Parterne er uafhængigt dataansvarlige for egne oplysninger.
11.2. I det omfang Relanet behandler personoplysninger på Kundens vegne, indgås særskilt databehandleraftale (DPA) i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR).
11.3. Relanet anvender kun anerkendte underdatabehandlere, og Kunden orienteres ved ændringer i henhold til DPA’en.
- Fortrolighed
Begge parter forpligter sig til at behandle alle fortrolige oplysninger, der udveksles som led i samarbejdet, med diskretion og kun anvende dem til aftalens opfyldelse.
Forpligtelsen gælder i aftaleperioden og i 24 måneder efter ophør.
- Ændringer af betingelser
Relanet kan opdatere disse betingelser med 30 dages varsel.
Opdaterede versioner offentliggøres på www.relanet.dk/forretningsbetingelser.
Den version, der var gældende ved aftalens indgåelse, er bindende for den pågældende periode.
- Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister, som ikke kan løses i mindelighed, indbringes for Retten i Viborg.
- Kontakt
Relanet
Udsigten 4
7850 Stoholm
E-mail: kontakt@relanet.dk
Web: https://relanet.dk
CVR: 36105410



